Til- og afmelding af renovation
Affaldsordninger for husholdninger
For at affald ikke bliver smidt i naturen, har alle husstande pligt til at deltage i de kommunale affaldsordninger.
Som ejer eller bruger af en ejendom har du selv ansvaret for, at du er tilmeldt de korrekte renovationsordninger.
Alle husstande i Greve Kommune skal være tilmeldt:
- Dagrenovation
- Papir, pap og glas
- Storskrald og haveaffald
- MiljøCenter Greve
- Administration
Der er forskellige affaldsordninger, alt efter hvilket boligområde du bor i.
Ændring af tilmelding til dagrenovationsordningen
De fleste husstande i Greve Kommune har deres egen dagrenovationsbeholder. Har du det, kan du selv vælge, om du vil benytte et sækkestativ (125 liter) eller en 140 liter grøn affaldsbeholder. Hvis du ændrer, skal du meddele det til os på 4397 8720 eller mail@gsforsyning.dk. Gebyret for de to ordninger er ens.
Hvis du har brug for en ekstra dagrenovationsbeholder, skal du også meddele det til os.
Hvis du ændrer din renovation, vil reguleringen først kunne ske på næste års ejendomsskattebillet.
Hver husstand ejer selv dagrenovationsstativet eller -beholderen. Vær opmærksom på de 'regler, som sækkestativer og beholdere skal overholde'.