Drift af afløbssystemet
Greve forsyning har ansvaret for drift og vedligeholdelse af alle
spildevandsanlæggets anlæg.
Kloakledningerne bliver spulet og TV-inspiceret efter en plan, der
betyder at alle ledninger er gennemgået inden udgangen af 2011.
Gennemførelse af den nødvendige renovering skal sammenkædes med de
ændringer, der er nødvendige for at gennemføre klimatilpasningen samt
afpasses efter Greve Forsynings økonomi.
Alle væsentlige pumpestationer er forsynet med anlæg til styring,
regulering og overvågning (SRO) og driften ligger i faste rammer. Der er
planer for renovering af en række pumpestationer inden for den nærmeste
årrække.
Der er udarbejdet plejeplaner for de fleste bassiner.
Der er planer for regelmæssigt tilsyn med en række bygværker på
regnvandssystemet samt vandløb, hvor kontraklapper, riste og udløb
kontrolleres.
Greve Forsynings vagtordning er suppleret med en bagvagt således, at det
altid er muligt at få ekstra backup.
Problemer med kloakken
Hvad gør du, hvis du har problemer med din kloak? Det kan ikke undgås, at der indimellem opstår situationer, hvor kloakken ikke fungerer efter hensigten. Der kan f.eks. være tale om forstoppelse af ledninger, udfald af pumper eller i sjældne tilfælde overbelastning af systemet. Her er et par gode råd, hvis du har problemer med kloakken:Hvor er problemet?
Det kan være svært at konstatere, hvor fejlen ligger. Forsøg eventuelt at finde den gennemløbsbrønd, der altid er inde på din egen grund. Løber vandet i brønden, er problemet helt sikkert inde hos dig selv. Hvis vandet står op i brønden, er der stor chance for, at problemet er ude i de offentlige ledninger. Der er dog fortsat mulighed for, at fejlen er på din del af stikledningen (inden for skel).
Fejlen er på den offentlige kloak
Hvis du er sikker på, at fejlen er på det offentlige system (uden for skel), så kontakt:
Greve Forsyning, tlf. 4397 8720 (uden for normal åbningstid: 3056 9603) e-mail: forsyning@greve.dk
Fejlen er på privat grund
Hvis fejlen er inde på din egen grund, er det dig selv, der skal sørge for og betale for rensning og vedligeholdelse af kloakken. Kan du ikke selv løse problemet må du få hjælp af et slamsugerfirma, kloakmester eller et vvs-firma.
Vejafvanding (rendestensbrønde)
Vejafvandingen er en del af vejanlægget og hører således ikke under kloakken. Hvis der er problemer med, at rendestensbrøndene ikke fjerner vandet fra de offentlige veje, så kontakt:
Center for Teknik & Miljø, tlf. 43 97 93 41 (uden for normal åbningstid: 30 42 90 64) e-mail: teknik@greve.dk
Er der tale om private veje, skal du henvende dig til den aktuelle grundejerforening eller vejlaug.
Stiunderføringer
Ved mange stiunderføringer er der etableret pumper, der passes af Greve Forsyning. Hvis der er problemer med disse, skal du kontakte:
Greve Forsyning, tlf. 4397 8720 (uden for normal åbningstid: 3056 9603) e-mail: forsyning@greve.dk