Beskrivelse

Renseanlæggets historie
De ældste dele af Mosede Renseanlæg blev indviet i 1968. En del af det oprindelige anlæg er stadig i drift, men udvidelser har været nødvendige på grund af skærpede krav til rensning af spildevandet. Behandlingen af det slam der er restproduktet ved spildevandsrensning, er flyttet fra de oprindelige rådnetanke og foregår nu dels i et slammineraliseringsanlæg og dels på centrifuge.

I 1987 vedtog Folketinget en vandmiljøplan der bl.a. stiller store krav til rensningen af spildevandet fra byerne. For at opfylde kravene i Vandmiljøplanen blev anlægget i 1992 udvidet med et aktiv-slamanlæg, der fjerner kvælstof og fosfor fra spildevandet v.h.a. mikroorganismer.

Med slammineraliseringsanlægget fra april 2000 lever Mosede Renseanlæg op til Miljøministeriets krav om oplagring af spildevandsslam, og sikrer samtidig en miljømæssigt forsvarlig efterbehandling af slammet. Slammineraliseringsanlægget er placeret ved Køge Bugt motorvejen, og slammet fra renseanlægget transporteres dertil via en 3 km lang rørledning. I slammineraliseringsanlægget benyttes tagrør til at opkoncentrere og nedbryde slammet.

Når slammet efter 10 år er færdigbehandlet i slammineraliseringsanlægget spredes det på markerne som gødning.

Hvad indeholder spildevandet?
I alt bruger hver dansker i gennemsnit ca. 130 liter vand i husholdningen hver dag. Langt det meste bliver på en eller anden måde forurenet, fordi vi bruger det til tøjvask, bad, toiletskyl og meget mere.

Også industrien bruger meget vand, og for at få lov til at lede vandet til renseanlægget skal virksomhederne have en tilslutningsstilladelse, så der er styr på, hvor meget vand de udleder, og hvilke stoffer det indeholder.

Desuden ledes noget regnvand via kloakken igennem renseanlægget, så det er meget vand, der skal renses hver dag for at holde vandløb, søer og havet rent.

Størstedelen af spildevandet der kommer igennem Mosede Renseanlæg stammer fra husholdningerne, og skal først og fremmest renses for organisk stof og kvælstof fra bl.a. afføring og fosfor fra sæbe, shampoo og lignende.

Hvorfor skal spildevandet renses?
En stor del af de stoffer der skal fjernes fra spildevandet, indgår som en del af det naturlige kredsløb – så hvorfor er det egentlig nødvendigt at rense?

Inden man vidste noget om bakterier, løb spildevandet direkte fra rendestenen ud i vandløbene og videre ud i havet. Spildevand fra toiletter indeholder mange sygdomsfremkaldende bakterier. Den dårlige hygiejne var årsag til at mange blev syge, og derfor byggede man kloakker og senere renseanlæg.

En nem måde at slippe af med spildevandet på var at lede det direkte ud i havet, og i mange år troede man, at havet var så stort, at spildevandet ikke havde nogen effekt på miljøet. Men problemer med iltsvind og døde fisk i de indre danske farvande viste, at havet ikke kan omsætte alt.

Det organiske materiale der udledes, virker som næring for mikroorganismer. Mikroorganismerne bruger ilt, og hvis der er for meget organisk materiale, formerer mikroorganismerne sig uhæmmet, og bruger dermed al ilten, så fisk og andre vanddyr enten må flygte eller dør af iltmangel.

Hvis der udledes store mængder kvælstof og fosfor, skabes økologisk ubalance, fordi stofferne virker som gødning for vandplanter og alger, og får dem til at vokse eksplosivt. Når planterne dør, synker de til bunds og rådner, og bruger derved ilten i vandet.

Som en reaktion på de alvorlige episoder med iltsvind vedtog Folketinget planer for, hvordan udledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor reduceres. Målet med Vandmiljøplanen fra 1987 var bl.a. at halvere udledningen af kvælstof og reducere fosforudledningen med 80% inden 1993. Med de forbedringer, der er gennemført siden begyndelsen af 90´erne, opfylder Mosede Renseanlæg kravene til spildevandsrensning i Vandmiljøplanen.