August 2010

Situationen er under kontrol i Greve Landsby (18.08.2010, kl. 10:52)

I Greve Landsby er situationen under kontrol. Afstrømningen via Grevebækken gennem landsbyer er fortsat høj, men på et lavere niveau. Udviklingen er som forventet, og indsatsen må indtil nu betegnes som en succes.

Pressen har fortalt om store oversvømmelser. Situationen er, at der har været 1-2 skadesvoldende oversvømmelser i Greve Landsby og 1-2 skadesvoldende oversvømmelser i Tune. Mange steder har der været vand på græsplænerne pga. de store regnmængder. At der ikke har været flere skader, skyldes det beredskab, som fortsat er i værk i Greve Landsby og Tune området.

Aktuelle nyheder

På grund af de store vandmængder, der skal afledes fra marker og landsbyer, stiger vandstanden i Olsbæksystemet nu. Hvilket er forventet grundet den store nedbør, som forsinket overfladisk løber til vandløbene. Vi holder nøje øje med situationen med henblik på eventuelt yderligere beredskab. Ved Vandværksvej pumpes der direkte fra vandløbet til aflastningsledningen, der løber til Køge Bugt, så der er optimal vandafledning fra Olsbæksystemet.

Hvis der kommer mere regn må det forventes, at situationen nogle steder kan komme under pres. I det tilfælde vil denne hjemmeside blive brugt til at holde borgere informeret om situationen, og der vil løbende blive sendt besked via sms-service om, at hjemmesiden er opdateret. Du kan tilmelde dig sms-service. Instruks til tilmelding findes her på hjemmesiden.