Status på klimaændringer
Fremtidens klima i Danmark
De forventede globale klimaændringer vil resultere i ændringer i det danske klima og ændrede vandstande i danske farvande. Generelt forventes det i Danmark, at temperaturen vil stige 2-4oC. Det vil regne mere, fordampningen vil øges, og vandstanden i de indre danske farvande vil stige. Der forventes ligeledes flere regnhændelser med stor intensitet samt mere vind. Grundlaget for klimaprognosen er data fra DMI's klima model, som arbejder i et net på ca. 12,5 km x 12,5 km, som dækker Danmark.
Ændringerne vil påvirke Greves økosystemer, vand- og bymiljø. Ligesom de vil have betydning for nyudvikling af infrastruktur samt vedligeholdelse og renovering af eksisterende infrastruktur, såsom afløbssystemer.
Klimaændringerne vil i Greve bl.a. påvirke: afstrømningsmønstre i vandløb, tilgængeligheden af vand i de øvre jordlag samt øge risikoen for oversvømmelser i byerne samt langs med kysterne og for kysternes vedkommende også være årsag til erosion.
Greve ønsker at tilpasse sig de kommende klimaændringer, men også at gøre det på den mest optimale måde. Derfor har en tidlig fastlæggelse af ændringernes konsekvenser for kommunen højeste prioritet. På den måde kan kommunen forholde sig konkret til disse og sikre en såvel rettidig som økonomisk optimal måde at tilpasse kommunens aktiviteter.
Fremtidens ekstreme regnhændelser og vandstand i Køge Bugt
Mere specifikt forventes det, at klimaet i Greve ændres sig således, at den totale mængde regn om sommeren bliver mindre, men at der kommer flere tordenbyger, og at de bliver kraftigere. Den regnmængde, som afløbssystemer skal dimensioneres for, forventes at blive ca. 30% større.
Greve Kommune ligger relativt lavt og har flere vandl øb, hvor igennem havet kan løbe tilbage til byen, stuve op og i værste fald oversvømme lavtliggende områder nærved disse vandløb. En oversvømmelse fra havet er altså en hændelse, som bør analyseres.
Effekten af klimaændringer på vandstandsstatistikken i Køge Bugt er tidligere analyseret. I analysen er medtaget både effekten af den generelle stigning i middelvandspejlet og effekten af ændrede meteorologiske cirkulationsmønstre. Desuden er ændringer grundet landhævninger/-sænkninger medtaget. Pga. ændringer i den meteorologiske forcering ses en stigning af antallet af ekstreme vandstande på 75%. Samlet set forventes en stigning i vandstanden på ca. 70 cm for gentagelsesperioder på 2 til 1000 år frem mod år 2100. For at gennemføre risikovurderingen af øget vandstand er det vigtig, at også varighederne af den øgede vandstandssituation vurderes, idet det tager tid for vandet at løbe fra havet ind gennem kommunen. Denne varighed beregnes i projektet som grundlag for vurderingerne.
Denne stigning er betydelig, idet en nuværende 1000 års vandstand forventes at forekomme med en gentagelsesperiode på under 2 år i år 2100. Sammenholdes dette med ekstreme historiske stormfloder i Køge Bugt, er der dog i de seneste 1000 år observeret hændelser, der ligger betydeligt over 1000 års hændelsen på ca. 2.4 m i år 2100. Den veldokumenterede stormflod i 1872 nåede et niveau på 2.8 m i Køge Bugt. Den maksimale vandstand i Køge Bugt i de sidste 1000 år er vurderet til 3.7 m.
Hertil kommer, at EU har udarbejdet et direktiv "Oversvømmelsesdirektivet", som tilsiger, at vi i fremtiden får styr netop på risikoen for oversvømmelser fra havet.